Kompetent rådgivning om salg af dæk
Har du brug for nye vinterdæk, sommerdæk eller helårsdæk? Så kan vi hos P A M Service hjælpe dig. Vi er et professionelt værksted i Sakskøbing med tilfredse kunder fra hele Lolland.
Det er vigtigt at vælge de rigtige dæk til din bil, da dækkene spiller en stor rolle for din og dine medtrafikanters sikkerhed. Det kan dog være svært at vide, hvilke dæk der er de rette.
Hos os vil du opleve god og kompetent rådgivning i forbindelse med salg af dæk og fælge. Vi sørger for at give dig grundig vejledning, så du kommer hjem med dæk, der passer til dit kørselsbehov og -mønster.
Vi tilbyder montering af dæk
Udover salg af dæk tilbyder vi også montering af dæk, fælge og lignende. Det er vigtigt, at dine dæk er ordentligt monteret, så du kan færdes sikkert på vejene. Derfor skal det gøres af en professionel.